... Don't hate it 'till you've tried it!
- I know, I know. Det er ikke ligefrem en højkulturel fornøjelse, men ikke desto mindre er det virkelig underholdende læsning. Jeg blev introduceret til genren af to veninder, der begge er vilde med Marian Keyes. Så vilde, at de har hele samlinger og specialudgaver med skinnende guldforsider...
Jeg var ikke sen til at dømme dem for deres forbrug af 'tom-hjerne'-kalorier, og de fik det da også at vide ved flere lejligheder.
-Og jeg holdt stand, indtil min søde svigermor gav mig et eksemplar af 'Tre sider af samme sag' sidste sommer. Den var læst på to dage, og siden har jeg lidt af tilbagevendende behov for mere kvinde-snask.
For nogle uger siden købte jeg så to Marian Keyes-romaner på amazon; Da chick lit primært er underholdning, bestemte jeg mig for at vælge bøgerne ud fra deres omslag.
Efter grundig inspektion af de forskellige bøgers forsider, endte jeg med 'Watermelon', der var indbundet i et helt mørkegrønt omslag, med en melon på forsiden, og 'Rachel's holliday', der var mintfarvet med kirsebær. Begge eksemplarer er paperbacks.
Jeg læste 'Watermelon' først... og det gik stærkt! Når man alligevel har set 'Sex and the city' tusinde gange, kan man lige så godt gå til den beskidte, fordømte litteratur. Godt jeg har én bog mere.
Der går nu nok lang tid inden jeg får fred til den slags syslerier igen.
For nu står den på eksamenslæsning...
-Men som sagt; chick lit fortjener plads på kvindens bogreol. Hvem siger den er for ulødig til at stå ved siden af 'Kvinde kend din krop'?
Gør det nu bare... Jeg ved du har lyst!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad synes du om dette indlæg?