tirsdag den 31. maj 2011

Summer is here

Igen i dag har jeg været på arbejde hele dagen, så er godt nok noget smadret. Det gode på mit nye job er der til gengæld væsentligt mere af end det dårlige. Jeg har haft en fantastisk dag, hvor jeg ikke alene har arbejdet hårdt, men jeg har gjort det i de lækreste lokaler i KBH K. Jeg har gået ærinder for min chef i solen og spist lækker frokost fra en nærtliggende café. 
Ren luxus endelig at få et arbejde, man rent faktisk nyder at udføre!
Der var en venlig læser, der gjorde mig opmærksom på, at jeg mangler at følge op på hvilket outfit jeg valgte som mit første. Jeg valgte nr. 4 med et twist af nr. 1 (cardiganen).

Jeg vil lige vise jer hvad jeg købte på vej hjem fra arbejde i dag.

Jeg fandt denne fine nederdel i H&M. Jeg er vild med det bløde fald stoffet har og det sorte bånd, der løber i kanten af livet. Yderligere har jeg købt to Nørrgaard paa Strøget shirts, som jeg altid har haft et par stykker af i skabet. Den sort/hvidstribede havde jeg med i et tidligere indlæg om hvad man dog skulle have med/på første arbejdsdag. Jeg har tænkt så meget på den sidenhen, at jeg er blev nødt til at købe den. Den cremefarvede var bare for perfekt til nederdelen til ikke at tage den med med det samme.

Farverne på de to shirts og min nye nederdel komplimenterer hinanden rigtig godt. Glæder mig til at tage på arbejde i min nye uniform:)Hårbøjlen er fra Pico



Klassiske og fabelagtige køb i min mening! Jeg kunne ikke være mere tilfreds

mandag den 30. maj 2011

Mangdagshygge

Jep, så fik jeg taget hul på mit nye job! Det har været en helt fantastisk dag med masser af hårdt (men sjovt) arbejde, afleverering af udløbede biblioteksbøger og hjemmehygge. Lyder det kedeligt? 
- Jeg synes, at det har været fantastisk:)

Vi har købt nogle is-forme i Tiger, som er blevet brugt flittigt over weekenden. Vi har lavet pind-is på lemonade og jordbær/vaniljeyoghurt. I dag stod den så på is af Valsølille-Juice med jordbær/appelsin og en dejlig burger mexican-style, som min dejlige kæreste har fabrikeret. Mums!





I aften skal vi se 'Schindler's list' og slappe, mens i morgen er arbejdsdag igen:)


Dejlig aften til jer alle!

søndag den 29. maj 2011

Første arbejdsdag; Mandag...

Derfor har jeg en hel del sommerfugle i maven, og da jeg ikke har haft 'tid' (læs:økonomi) til at købe mit drømmeoutfit, har jeg brugt søndag formiddag på at finde det næstbedste. Jeg synes bare ikke jeg kan vælge. Jeg har sat fire forskellige sæt sammen, som jeg igen ikke kan finde ud af om er i øjet... Here goes:


Hårsløjfe i sort læder, sort top fra COS, Cardigan i cashmere fra Sfea, grå uldleggings med lynlås i benene fra Graumann

Her med støvler fra Shabbies Amsterdam. Fordele: Outfittet er klassisk og sidder til på en pæn måde. Ulemper: Leggingsne der indeholder uld er meget varme, støvlerne gør mig meget, meget høj (jeg er i forvejen 1,74 m. høj)

Silkebluse i Rosa nude fra COS, Uldsweater i sand fra Stella Nova,sorte haremsbukser fra Whiite

Her med clutch fra H&M. Fordele: Det her sæt er meget loose, men holder farverne i en klassisk kombination. Ulemper: Man kan godt komme til at se lidt for blød ud. 


Grå pumps fra Pura Lopéz, silkeskjorte i grå/blå/brunlige nuancer fra Naja Lauf, lysebrune jeans fra Bimba&Lola

Her tilføres et par perleøreringe for god ordens skyld. Fordele: meget, meget klassisk. Ulemper: det samme; næsten for sekretæragtigt look her.


Halskæde fra Julie Sandlau, Broderet top med silkeunderlag fra Zara, Grå cardigan fra Naja Lauf, Jeans fra Cheap Monday.

Her med flødefarvede ballerinaer fra Shabbies Amsterdam.  Fordele: Her er jeg lidt mere på hjemmebane; når jeg tilfører jeans bliver looket også mere ungdommeligt. Desuden er jeg helt vild med toppen. Ulemper: Jeg havde samme top på til jobsamtalen...



- Så hvad gør jeg? Hvis du har en mening, må du meget gerne hjælpe mig lidt på vej:)

lørdag den 28. maj 2011

Om at færdiggøre 'Rachel's holiday'

Uh, åh, jeg har sovet længe i dag. Det er der nu en god grund til. Jeg brugte nemlig det meste af natten igår på at færdiggøre den bog jeg så længe har talt om; 'Rachel's holiday'. Da jeg af en eller anden årsag altid bliver meget 'tæt' med hovedpersonerne i mine bøger, resulterede min læsning da også i at jeg konstant skiftede mellem at stortude og grine for mig selv. - Ikke så underligt min søde kæreste blev lidt nervøs.



Men det er en meget gribende oplevelse at blive ført gennem Rachels liv; først i New York, senere hjemme i Dublin. Uden at afsløre bogens plot, kan jeg fortælle jer, at Rachel ikke har noget problem med stoffer. Det er alle de andre der tror det. Hendes kæreste Luke, hendes bedste veninde Brigit, hendes chef og hendes forældre. Det er lige strengt nok med sådan en sammensværgelse. Men da hun ved en fejl kommer til at tage lidt for mange sovepiller, ryger hun på hospitalet. Herefter sender hendes forældre hende på et afvænningscenter, som hun udelukkende går med til, fordi hun gerne vil møde en masse celebrities, gå i sauna og få ansigtsbehandlinger. For det er da det man laver på et afvænningcenter, ikke? Så hun beslutter, at hun har godt af en lille ferie... 

Herefter ruller romanen sig ud som hjerteskærende grinagtig.

Jeg vil anbefale den som ferielæsning, selvom faren er, at man ikke kan lægge den fra sig, når man skal ud og se seværdigheder. Rigtig god at have med i tasken til en lille pause.

Hvad læser I i øjeblikket? Noget der kan abefales?

torsdag den 26. maj 2011

Når en mand og en kvinde lever sammen

... Er det fair at tro, at begge automatisk vil orientere sig mod deres egen kønsrolle; man ser sig som netop det man er: En mand og en kvinde, der kan give hinanden noget. 
Hjemme hos os manifestere det sig ikke kun i hvordan vi er, når vi er sammen, men også de ting vi investerer i hver især. Efter langvarig observation, må jeg konstatere, at det hos os er ret gennemskueligt. Se blot nedenstående billeder:



Hans & hendes; Hans kortholder er fra 'hard graft', hendes clutch er fra 'Thomas Burberry'. Læg mærke til hvad en kvinde har brug for og hvad en mand har brug for af plads til kort osv. 

Hans kalender øverst fra 'Moleskin', herefter hendes kalender fra 'Moleskin', efterfulgt af hans Ipad forklædt som en kalender fra 'Moleskin'

Hans drengerøvsbog, 'Efterfesten' skrevet af Morten Vammen, Hendes samling af kendte mænds kærlighedsbreve til deres elskede (selvfølgelig den fra 'Sex and the City')
Hendes 'Vogue', Juniudgaven, med det seneste fra catwalken osv, Hans 'Monocle', et internationalt udgivet blad om livsstil, design, politik, økonomi og rejser
Hans 'Nokia', hendes 'Samsung' (læg mærke til størrelsesforholdet her)

Hans 'Mac Air', hendes Notebook fra 'Samsung', der til forveksling ligner hendes tlf. 
Hans og hendes 'Prada'. Noget må man jo have til fælles:)
Jeg tror det er sikkert at konkludere, at vi som mænd og kvinder laver de samme ting; bare med forskellig entusiasme og tilgang. 

- Eller også er det bare sådan her hjemme hos os:)


onsdag den 25. maj 2011

Kanelsnegle på slum

Til trods for min entusiasme omkring lækre kogebøger, er jeg faktisk ikke særlig god til at følge opskrifter. Jeg er typen, der laver mad ud fra hukommelsen og hvordan min logik fortæller mig jeg skal gøre. Det ender ofte med brød, der er blevet overfyldt med mel og derfor ikke hæver ordentligt, supper og sauce der skiller og dets lige. Til gengæld er jeg også virkelig heldig til tider. Så som jeg har været idag, hvor jeg har bagt kanelsnegle.

Dejen er lavet på en base af vand, kærnemælk, en halv pakke gær, lidt smør, et æg, lidt salt og kardemomme. Igen er ingredienserne i et personligt blandingsforhold. 

Kanelcremen er lavet af brun farin og smør med et ordetligt drys kanel.

Dejen er rullet ud til en stor, flad firkant, cremen er fordelt på midten af dejen, således at den ene side af dejen er fri. Herefter rulles dejen som en roulade, og skæres ud i lige store stykker.
Jeg har placeret mine snegle i et fad, da det gør, at de holder deres form. De kan også laves på en bageplade, men så skal man være sikker på at dejen er 'hæftet' ordentligt sammen, så cremen ikke flyder ud når pladen kommer i ovnen. Bages i forvarmet ovn ved 200 grader.


Resultat?








Tro mig, når jeg siger, at ovenstående oplysninger er nok til at lave en omgang fantastisk lækre snegle.

tirsdag den 24. maj 2011

Bird is the word!

Jeg er helt vild med fulge for tiden. De er over alt i vores lejlighed; på sengetøjet, på køkkenudstyr og ikke mindst på væggene. Her har jeg samlet vores tre mest markante fugle, der alle tre er i billedform
Denne Havmåge har vores lokale tatovør lavet. Jeg så tilfældigvist at billedet var til salg i hans vindue, og gik straks ind og købte det til min kæreste i fødselsdagsgave. Han blev rigtig glad for det, og det hænger nu i stuen. 

Denne fugl har jeg malet i foråret. Jeg er særligt glad for tekstur og farver på billedet. Men fuglemotivet er en god undskyldning for at hænge det op.


Disse lettende måger er fra et go-cart, som jeg fandt engang vi var ude og spise brunch. Jeg hamstrede en masse af dem, og vi har nu en lille måge-montage med tre delværker hængende til at holde den store måge ved selskab.




Jep, fuglene har vundet indpas, og de skal nok blive efterfulgt af endnu flere. Måske er det næste skridt noget med ugler?

mandag den 23. maj 2011

Mandage i en læseferie

Jeg stod egentligt rimeligt tidligt op, da jeg skulle ud og aflever min eksamensopgave, men min søde veninde ringede og foreslog mig, at hun kunne tage den med for mig. Rart ikke at skulle cykle sådan som det blæser i dag!

I stedet har jeg fordrevet dagen med hyggelige hjemmeting, så som at tjekke andres blogge ud, læse 'Rachels holiday' af Marian Keyes, vaske tøj og smutte i Matas. Jeg skulle egentligt bare have en hårlak, men endte med også at købe en ny Smith's rosebud perfume co. inc. læbepomade. Jeg har før valgt den med mint, som er virkelig god, men bestemte at prøve noget nyt. Derfor valgte jeg 'menthol and eucaluptus balm'en'. Flot ser den ud, og indtil videre (har haft den på i et minuts tid), er den rigtig dejlig også.

Jeg fandt lige et overblik over  det nominerede ved 'Dansk Fashion Award' i magasinformat, og det er jo altid sjovt at se om ens favoritter med med. 


Nu skal jeg smække benene op og læse videre i min bog, mens jeg drikker min nye ynglings-te fra Clipper's med acai-bær, der udover at smage godt, er rige på antioxidanter. - Og så er den økologisk!

God mandag eftermiddag til alle

We don't care about beauty

... Er de smukke pigers løgn!


Det første jeg gør når jeg står op er, at tage ansigts- og øjencreme på. Herefter reder jeg seng og så laver jeg mig en ordentlig kop jordmoderkaffe med lidt soyamælk i. Herefter fjernes overskydende creme med en vatrundel, og så findes paletten frem. 

Jeg er én af de piger, der gerne vil se naturlig ud. Hvis jeg mente, at min hud kunne bære det, ville jeg slet ikke bruge makeup. Men jeg er også én af dem, der tror solarium o.a. solbadning skal minimeres, for at undgå at huden bliver ødelagt. Og så skal der jo lidt farve til at dække det askegrå ansigt, der møder en i spejlet. 
Men det skal for alt i verden se naturligt ud; en omgang med Clinique's 'stay-matte sheer pressed powder', en fremhævelse af kindben med samme mærkes rouge, 'fresh picked allover color', hvorefter øjenvipperne farves med Helena Rubinstein's 'Lash Queen feline blacks'. 
Det er basic. Jeg handler ikke engang ind uden min 'uniform'. Jeg véd godt, at det hverken er voldsomt eller unormalt, men måske er det lidt tvangsneurotisk. 

Til gengæld har jeg udvalgt mærker, som jeg holder meget af, og dyrker at finde det sublime 'make-up-kit'.

- Og jo; jeg KAN faktisk både se og mærke forskel på mit humør alt efter dagens maske...


Fra øverst, venstre: Clinique: Stay-matte sheer pressed powder, Clinique: Rouge, Clinique: Fresh picked allover color,  Dr. Hauschka: Rouge Powder, Prada: Infusion de fleur d'oranger, Spejl med silkeomslag, Biotherm: Aquasource non stop, Guerlain: Météorites perles, Guerlain: Aqua Allegoria, Herba fresca, Helena Rubinstein: Lash Queen feline blacks, en tåadskiller til brug ved påførsel af neglelak, Youngblood: pudderkvast

søndag den 22. maj 2011

Regn over København

Det var søndagen, hvor gaderne var fyldt med ivrige maratonløbere, F.C København og -Midtjylland tørnede sammen i parken og det lynede og tordnede. Alt imens var jeg i Kongens Lyngby for at hjælpe min veninde med at rage sin eksamensopgave ud af ilden. Og jeg vil mene, at vi gjorde det til U.G.! Jeg havde et glas med citronmarmelade med kanelstang med til hende, og det smagte ganske fortryllende!

Nu er jeg tilbage på lejligheden på Østerbro og sidder ved stearinlys og hygger med en varm kop lakridste. Jeg ville dog gerne have lidt flere lys; især i Kubusstagen, designet af Mogens Lassen. Jeg ønsker mig den til min fødselsdag... Rigtig meget:)




lørdag den 21. maj 2011

Højt hår og humør nordpå

Som nævnt, har dagen være spenderet nordpå hoa kærestens søsters kæreste, der blev 33 år. Det er altid hyggeligt at tage op og sidde med udsigt over vandet. Når så der er bagt lækker kokos-/rabarberkage og man får Italiensk kaffe, bliver det hele lige meget mere sublimt!
Jeg havde valgt højt hår, guldhoops, mine mokkafarvede Bimba&Lola-chinos og min See by Chloé-skjorte.  Very high-class-kind'a-girl;)

Højt hår og store, jordbærfarvede solbriller

Den dejlige kage med opskrift fra Meyer

Udsigt over øresund fra fødselarens lejlighed

Italienske mandler overtrukket med hvid chokolade blandet med citron. Virkelig lækkert!





Rigtig dejlig dag!


Lørdag med citrusmarmelade og familiefødselsdag

Dagen i dag startede tidligt med indkøb til den ultimative overskudsfødselsdagsgave; hjemmelavet marmelade. Jeg ville lave to slags, een med citron og een med appelsin. Det er verdens nemmeste og klart bedste citrusmarmelade man får ud af denne opskrift.

  • Udvælg citrusfruger efter egen smag (citron, appelsin, blodappelsin, grape osv.). Det eneste der er vigtigt er, at de er økologiske, da skrællen også bruges. 
  • Frugterne koges i vand i en time, til de er møre. Herefter skal de púreres; jeg bruger min blender. 
  • Herefter tilsættes de sukker efter smag. Er man i tvivl, kan man komme sukker i der svarer i vægt til citruserne.
  • Herefter hældes den varme marmelade på glas renset i atamon (bakteriedræbende, forlænger holdbarheden). Når man har fyldt glassene halvt op, kan man tilføje krydder. Her vil jeg anbefale en hel kanelstang, hele vanillestænger, nelliker, stjerneanis, hvorefter glasset fyldes op efter ønske.
  • Lad glassene køle inden de kommes på køl.
Mine udvalgte frugter; Mmmm... allerede nu dufter de fantastisk. Jeg har lavet en omgang med ren citron og én med appelsin. De kan sagtens blandes efter ønske.

Krydderier. Jeg har en idé om at stjerneanis vil smage genialt i citronmarmelade. Ellers har jeg brugt vanillestænger, nelliker og kanelstænger.

De færdige glas med citron. Uhm, det er blevet rigtig lækkert! fødselaren blev rigtig glad; han fik det samme sidste år:)


Om at have fået et nyt job og være nervøs for sin første dag

Som nævnt tidligere har jeg fået et job på en meget lækker arbejdsplads inde i centrum af KBH. jeg glæder mig virkelig, og jeg har fået nogle meget fine ansættelsesforhold. Desto mere præstationsangst har jeg dog fået. Derfor han jeg sat 'et-første-arbejdsdag'-sæt sammen, som skal redde mig fra min nervøsitet. Det skal være klassisk og friskt: 






Fra øverst og mod venstre: Nørrgaard på strøgets klassiker; synes den med den røde kant er virkelig fin. Paul and Joe Lipstick, En kalender fra Moleskin, Min ynglings-Mulberry bayswater i beige, pencilskirt fra Aquascrutum, parfumen 'Clean' med duft af warm cotton, en lommeregner (vigtigt!), mintgrønne Rupert Sanderson pumps, En fyldepen fra Mont Blanc.

Denne plan kommer dog nok kun til at fungere, hvis jeg får mine to-tre første måneders løn inden jeg skal begynde.

Men det hjalp da på humøret!

fredag den 20. maj 2011

Pirates med putte og tur på kastellet

På trods af lunkne anmeldelser tog jeg i Park bio med min ældste, og bedste veninde, for at se Captain Jack Sparrow igen. Og jeg må sige, at jeg synes det er en virkelig underholdende film; lige så meget fordi den bygger på gode gamle myter, rom og sørøverhumor. Og så bliver man jo aldrig træt af Johnny Depp. God til en hyggeaften. Prøv dog at undgå 3D-brillerne, man kan godt få hovedpine af dem!

Kæresten og jeg tog ud på kastellet for at gå tur på voldene som traditionen foreskriver. Den foreskriver åbenbart også at det var igår. Så vi gik glip af den årlige hattekonkurrence. Æv; jeg havde ovenikøbet kamera med... 
Til gengæld har jeg taget nogle fine præ-sommerbilleder der ude fra; God aften:)





Store bededag

Jeg har endelig færdiggjort men psykologieksamen. Så rart; three down, one to go. Jeg nyder bare, at det er  helligdag, så ingen forventer andet af een end at man hygger sig. 
Så det vil jeg gøre. Jeg skal i Park bio og se Pirates of the Caribbean 4 i dag med min ældste og bedste veninde. Jeg har ikke læst anmeldelserne af den, og behøver heller ikke. Mine to ynglingsskuespillere er med (Penélope og Johnny), mens Orlando og Kira er udeladt; det lyder som et hit i mine ører!

Bagefter skal F og jeg have varme hveder.

Glædelig hvededag til alle!

torsdag den 19. maj 2011

Om gadekamp på dronning Louises bro

Da jeg var ude og gå tur om søerne sammen med min kollega/underbo i går aftes, synes vi det ville være hyggeligt at gå omkring søerne. 
Mens vi gik og snakkede, synes jeg jeg hørte råb, men da ingen af os kunne se noget, gik vi videre. Da vi nåede til Dronning Louises bro, der leder over til Nørrebrogade, var den afspærret af en masse salatfade (læs:politikampklare biler), og politiets kamptropper stod linet op med fuld uniform. Vi fik at vide, at der var nogle 'sortklædte' unge, der demonstrerede mod noget der havde foregået ved en auktion d. 18. maj, 1993.

Vi fortsatte rundt, men da vi kom tilbage på den anden side af bredden, så vi en bus, der blev kørt væk fyldt med unge mennesker og en hel del politikfolk i. Det viste sig at de var blevet anholt for gadeuorden. Der var stadig en del anholdte, der endnu ikke var blevet fjernet, og de råbte slagord og spyttede efter politiet.

Jeg skal afholde mig fra at bedømme hvorvidt politiet er for offensive, eller demonstranterne for agressive, men jeg må sige, at jeg synes det er spild af tid og penge, at der skal bruges så mange ressourcer på en demonstration, der omhandler noget, der skete for 18 år siden.

Jaja, sådan er København også!

Kunne man forestille sig de autonome skifte deres sorte elefanthuer ud med noget lidt mere kulturelt? En fin lille maske måske?

Nogen der ved hvorfor der blev demonstreret i går?

onsdag den 18. maj 2011

Mmmm...ellemmåltid

Da jeg i søndags lavede rabarbersyltetøj, synes jeg lige jeg ville vise jer hvad der blev af den; Da den er blevet lidt sirupsagtig i konsistensen, er den virkelig god til salatdressinger, men jeg bruger den faktisk  mest oven på yoghurt, rigtig lækkert! 
Så er det lettere at vente på sommeren.







Så kom posten.

Så kom mine to sengesæt. Og de er smukke. Og feminine. Og lækre. Mmmm... jeg bliver pludselig så lækkersøvning.
Føj, hvor jeg er blevet en tøs!


Jeg får pludselig lyst til søvn!

Det er lidt krøllet; jeg kan nemlig ikke sove i sengetøj, der ikke har været vasket. Hvad man ikke kan se på billederne er, at betrækket stadig er varmt fra tørretumbleren:)
Jeg må indrømme, at F ikke var videre imponeret over det, dog. Han havde ellers foreslået, at vi ventede med at købe noget, indtil vi fandt noget med jagt-ting på.

 - Og det er så her man kan vælge at smide jeg-er-kvinden-så-jeg-bestemmer-over-hjemmets-tekstiler-kortet; Gør man det, må man dog forvente, at man selv betaler gildet. Men det er vel også okay, nu hvor jeg har fået fast job!


Havde det ikke været for den eksamensopgave der venter på mig, ville mit liv have været på randen til det perfekte.




... Kan man sige, jeg nester med PIP studio?... Hehe (ehrm!)

tirsdag den 17. maj 2011

Introducing; nature vs. home decor

Kiggede lige rund i lejligheden, og vi har faktisk et natur/kultur-tema going on. Det er blevet til en mindre montage i sort hvid; noget skal jo udvikle sig:)




Naturen gengivet i en dobbeltlaget top fra Zara


Dyret, der vogter over sofaen.



Det mest kultiverede i verden; hvad er et hjem uden
'Breakfast at Tiffany's' ?



Måger, der letter i overlap

Provencekøkken i Københavns højere luftlag

Da det nu er blevet forår i byen, ville jeg egentligt gerne plante en masse blomster. Men vi har desværre ikke vores egen altan; De fire skønne altaner vi har er til deling med resten af husets beboere. Det er heller ikke tilladt at have altankasser, og så må man jo improvisere.


Jeg har købt en rosenmarinplante i Netto, som i øjeblikket bor i et gammelt sylteglas. Når den står sammen med de to keramiske budding-glas vi købte i Paris forrige sommer, føler man næsten man er kommet til provence. Jeg gav F et gammeldags barbersæt fra Normann i julegave, og det passer bare rigtig godt ind i stilen. 




Rosmarin dufter ikke alene rigtig lækkert, det smager også virkelig godt til rigtig mange ting. Fx i en marinade til bøffer, eller på ovnstegte kartofler








- Når vi engang bliver husejere, skal jeg have haven fuld af krydderurter og lavendler!