fredag den 29. juli 2011

- Pack up, we're moving!

Da vi var i L.A., fortalte vores venner os, at de havde en husbåd liggende i en lille smuk kystby, nord for San Francisco, og at vi bare måtte tage derhen og bo. Vi måtte se den fordi, forklarede de, den var 'ridiculously awesome'. 











Vi boede der i fem dages tid. Og de havde ret. Vi nød så meget at være der, at vi overvejede om de mon er i humør til at sælge den til os. Det eneste klagepunkt er at vi blev lidt søsyge omkring kl. 16 hver dag, når tidevandet steg:)

Denne husbåd er rent ud sagt et mesterværk i indretning og arkitektur. Tre etager med bl.a. biograf, spa, sauna, tre terrasser, havkajakker samt sæler og søløver i "baghaven" - selvfølgelig med udsigt til Golden Gate Bridge - og det var kun et af deres sommerhuse.

Hvis vi ikke må få den, så kan vi i det mindste bruge den som indretningstip...
Drømmedrømmedrømme...

Venner for livet?

Ville lige vise Jer et snapshot fra San Francisco's Golden Gate Park Lake, hvor der bor mange dyr, eksotiske som ganske almindelige. Det skal dog ikke afholde dem fra at have et godt naboskab.


Hvad tror I de siger til hinanden? Måske noget i retning af 'Hvad skal vi så lave nu?', 'Det ved jeg ikke, 
- hvad synes du?'

onsdag den 27. juli 2011

Kattens

Da vi var i L.A. boede vi i et gæstehus hos nogle af kærestens families venner ved Mulholland drive. Huset delte vi med en lille dame, der hedder Frida. Frida er en Abyssinier, og er meget kærlig af sjæl. Hun er opkaldt efter kunstneren Frida Khalo. Hun blev for et års tid siden kørt ned og brækkede alle knogler i sin krop. Dette resulterede i et 9 måneders ophold hos dyrlægen, hvorefter hun er kommet sig helt fantastisk. I den tid vi boede i L.A. blev vi meget glade for hende. 
- Og nu savner jeg hende helt enormt, så jeg er begyndt at undersøge mulighederne for at få en Frida II.


Den smukke Abyssinier-mis, Frida.


Frida holder øje med dig, så hun kan smyge sig op og blive kælet når du vågner.

- Soo cute.... 

mandag den 25. juli 2011

Myter om Amerika

Dengang i vinters hvor min søde kæreste inviterede mig til USA,  var jeg meget i tvivl. Ikke om jeg havde lyst til at se landet og dets natur, men på om jeg ville kunne lide at være der- Dette skyldtes primært det indtryk jeg har haft af amerikanerne som folkefærd. Jeg havde en overbevisning om, at de var nationalistisk egocentrerede, fastfoodfortærrende, uden social bevidsthed, massekonsumerende og med en hang til stor-større-bedst. Jeg var fuldt ud klar over at det billede var steriotypt og forvrænget, men det var nu min oplevelse. Nu er spørgsmålet om denne fornemmelse har været retfærdig; Jeg tillader mig at demonstrere:

Myte: I Amerika spiser man pandekager til morgenmad.
Fakta: Ja, det gør man. Hvis man er tourist og skal prøve det. Det skal siges, at den diner vi var i næsten var tom. - Og jeg fortryder intet!


Myte: Amerikanerne er fanatisk troende.
Fakta: Kristendom er mere udbredt og der er fanatikere i en anden grad end i Danmark.



Myte: Amerikanerne spiser dressing til alt
Fakta: Ikke nødvendigvis; men du kan være sikker på at de har masser, hvis de skulle få behovet



Myte: Amerikanerne har bygget alle Europas attraktioner i deres egen baghave; bare med mulighed for massiv profit.
Fakta: Ja; især i freakbyen Las Vegas, som er fuldstændig surrealistisk! Her er Venedigs kanaler bygget ind i et hotel. Ferie i Italien, nu med aircondition?


Myte: Amerikanerne bliver nødt til at skrive skilte, der kan fjerne deres livsgrundlag, for ikke at blive sagsøgt af privatpersoner.
Fakta: Ja! 'Beware of step', 'Warning - coffee hot' osv. er almindelige skilte i hverdagen. Her et at de skilte, man gerne vil læse inden man indlogerer sig på et motel.



Konklusionen må være, at mine fornemmelser for Amerikanerne er berettiget i nogen grad; men som det er i alle lande er det ikke alle personer, der lider under alle de laster. Til gengæld vil jeg sige, at Amerikanerne kan meget, som vi i Danmark kan lære noget af. Jeg har derovre oplevet en uforlignelig service i alle butikker og restauranter, som man ikke ligefrem kan bryste sig af herhjemme. Ligeledes er folk virkelig høflige og gode til at give komplimenter til folk de ikke kender; hvor er det da lige behageligt. Desuden er folk meget gæstfrie og inviterer en hjem til diverse fester og middage.

- Jeg er vild med USA og Amerikanerne! Alle de fordomme jeg havde inden vi tog afsted kan enten afkræftes eller bliver overskygget af alle de gode ting man oplever derovre. Hvis du ligesom mig har forbehold må du udfordre dine fordomme og opleve et fantastisk land.

lørdag den 23. juli 2011

Et kærestepar tog ud...

Så er vi hjemme igen fra en helt fantastisk ferie, hvor vi har oplevet SÅ meget spændende jeg ikke kan vente med at dele med jer, til trods for jet-lag og almindelig udpakning. Jeg lægger lige en lille apperitif ud for hvad I kan vente jer at høre meget, MEGET mere om. Vi har været:

... I paradis (her Big Sur, den nok mest berømte del af Californiens kyststrækning)


... På tidsrejse tilbage til det gode, gamle og syrede Danmark (Her: Solvang)




... I himlen sammen med en masse japanere og teenage-piger med fars kreditkort (Rodeo Drive)


... I Venedig (Her: Little Venice, L.A.)


... I Central Perk med vennerne (Waner broh's tour, kan anbefales!)


... På vægten, og den er 2 kg op! Tak skal du have, modbydeligt lækre in-and-out-burger.


... Omringet af stjerner; døde som levende. Men man har vel sine favourite kids.



... I favnen på wanabe's


... På længe ventet shopping, hvor den fik modereret skrue med bl.a. Ralph Lauren, Marc By Marc Jacobs, Banana Republic og meget, meget mere...

Nu er det dynernes tur til at blive set nærmere på; vi har nemlig en vigtig aftale i morgen med to herrer, der lige er tiltrådt min kærestes familie. Jep, han er blevet onkel til tvillinger mens vi var væk. Vi har set mange billeder, men jeg glæder mig til at møde de to små fyre.

Tak for al den tålmodighed der er blevet vist mig, og velkommen tilbage kære læser!

fredag den 8. juli 2011

Sommerferie

Hej søde piger. Jeg er i californien med min dejlige kæreste, og her er internet ikke lige noget man får. Desværre! Derfor tillader jeg mig at holde sommerferie, men vender stærkt tilbage om to ugers tid med fede billeder og indlæg. Håber sommeren i danmark er fabelagtig også.