... DO. NOT. CRY. AT. WORK. Period.
Jeg er faktisk faldet rigtig godt ind i arbejdsgangen på mit nye arbejde, og er virkelig glad for at være der. Jeg har et godt forhold til alle mine nye kollegaer og er faktisk ret hurtigt kommet på god fod med mine chefer også.
Men som det altid er i starten af noget nyt, går man lidt på nåle. Hvilket jeg selvfølgelig også har gjort. Men jeg er begyndt at slappe mere af. Kontoret hvor jeg sidder sammen med to kvindelige kolleger, støder op til min chefs kontor. Døren er altid åben imellem rummene, så vi kan gå ind og spørge, hvis vi bliver i tvivl om noget.
Da jeg var på arbejde i går, lavede jeg den ultimative fejl. Jeg var begyndt at slappe af og pjattede lidt med de to andre kvinder om småting. Jeg var igang med at rette konsortiets CV'er igemmen, da jeg fandt een med et ret sjovt navn. Jeg sagde 'Ej, hvor er det sejt at hedde "---"'. De andre piger griner, indtil jeg hører følgende inde fra min chefs kontor: 'Det udtales altså '---', og han er blevet slået ihjel på en opgave for nylig. Rigtig flink fyr'.
Det var her mit blod frøs til is.
Her måtte jeg minde mig selv om Charlotte fra Sex and the City's oplevelse med at græde på arbejdet. Så jeg holdt lige vejret et øjeblik mens vandet steg i mine øjne og forventede at blive fyret indenfor en halv times tid.
Det skete heldigvis ikke, for de andre havde slet ikke bemærket at noget skulle være galt. Min chef virkede også upåvirket af den for mig meget penible situation.
Måske jeg var blevet fyret, hvis jeg havde grædt?
 |
| Godt man kan komme hjem og snacke hjemmelavede is |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad synes du om dette indlæg?