Viser opslag med etiketten min mening. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten min mening. Vis alle opslag

tirsdag den 23. august 2011

Mærkelig morgen

Da jeg vågnede i morges med smerter i øret (ørebetændelse), var jeg ikke lige frem vild med at skulle på arbejde. Men det bliver jeg nødt til, da jeg skal nå i dag og i morgen inden seminariet starter igen. Godt dopet på sovepiller har jeg derfor spist morgenmad og læst overskrifter på eb.dk, ( en af my secret shames, sammen med Justin Timberlake og gamle danske film).


Morgenmaden var, som ses ovenfor knækbrød med hytteost, lidt mynteblade og æble og den sædvanlige kaffetår. 

Jeg var dog ved at få kaffen galt i halsen flere gange mens jeg browsede ektrabladets artikler; ikke så meget på grund af deres egne tekster (dem kender man efterhånden). Nej for det første så jeg Venstres annonce, der siger noget i ret ning af, at 'hvis Villy og Helle vil til magten, må de også kunne svare på de svære spørgsmål'. Det er ikke så meget tekstens indhold, men mere ordvalget. 'At komme til magten' lyder ikke særlig demokratisk eller fremadsynet på landets vejne, helt ærligt! Det er ikke kun denne annonce, der bruger det bestemte ordvalg. Rigtig mange af politikerne bruger denne vending. Det siger virkelig noget om deres motiver til at stille op.
Nok brok.

Jeg vil også lige bruge lidt plads til at kondolere; Jesper Klein er død i nat, og det er som om verden er blevet lidt mørkere. 

mandag den 25. juli 2011

Myter om Amerika

Dengang i vinters hvor min søde kæreste inviterede mig til USA,  var jeg meget i tvivl. Ikke om jeg havde lyst til at se landet og dets natur, men på om jeg ville kunne lide at være der- Dette skyldtes primært det indtryk jeg har haft af amerikanerne som folkefærd. Jeg havde en overbevisning om, at de var nationalistisk egocentrerede, fastfoodfortærrende, uden social bevidsthed, massekonsumerende og med en hang til stor-større-bedst. Jeg var fuldt ud klar over at det billede var steriotypt og forvrænget, men det var nu min oplevelse. Nu er spørgsmålet om denne fornemmelse har været retfærdig; Jeg tillader mig at demonstrere:

Myte: I Amerika spiser man pandekager til morgenmad.
Fakta: Ja, det gør man. Hvis man er tourist og skal prøve det. Det skal siges, at den diner vi var i næsten var tom. - Og jeg fortryder intet!


Myte: Amerikanerne er fanatisk troende.
Fakta: Kristendom er mere udbredt og der er fanatikere i en anden grad end i Danmark.



Myte: Amerikanerne spiser dressing til alt
Fakta: Ikke nødvendigvis; men du kan være sikker på at de har masser, hvis de skulle få behovet



Myte: Amerikanerne har bygget alle Europas attraktioner i deres egen baghave; bare med mulighed for massiv profit.
Fakta: Ja; især i freakbyen Las Vegas, som er fuldstændig surrealistisk! Her er Venedigs kanaler bygget ind i et hotel. Ferie i Italien, nu med aircondition?


Myte: Amerikanerne bliver nødt til at skrive skilte, der kan fjerne deres livsgrundlag, for ikke at blive sagsøgt af privatpersoner.
Fakta: Ja! 'Beware of step', 'Warning - coffee hot' osv. er almindelige skilte i hverdagen. Her et at de skilte, man gerne vil læse inden man indlogerer sig på et motel.



Konklusionen må være, at mine fornemmelser for Amerikanerne er berettiget i nogen grad; men som det er i alle lande er det ikke alle personer, der lider under alle de laster. Til gengæld vil jeg sige, at Amerikanerne kan meget, som vi i Danmark kan lære noget af. Jeg har derovre oplevet en uforlignelig service i alle butikker og restauranter, som man ikke ligefrem kan bryste sig af herhjemme. Ligeledes er folk virkelig høflige og gode til at give komplimenter til folk de ikke kender; hvor er det da lige behageligt. Desuden er folk meget gæstfrie og inviterer en hjem til diverse fester og middage.

- Jeg er vild med USA og Amerikanerne! Alle de fordomme jeg havde inden vi tog afsted kan enten afkræftes eller bliver overskygget af alle de gode ting man oplever derovre. Hvis du ligesom mig har forbehold må du udfordre dine fordomme og opleve et fantastisk land.

søndag den 8. maj 2011

Angående chick lit...

... Don't hate it 'till you've tried it! 


- I know, I know. Det er ikke ligefrem en højkulturel fornøjelse, men ikke desto mindre er det virkelig underholdende læsning. Jeg blev introduceret til genren af to veninder, der begge er vilde med Marian Keyes. Så vilde, at de har hele samlinger og specialudgaver med skinnende guldforsider... 
Jeg var ikke sen til at dømme dem for deres forbrug af 'tom-hjerne'-kalorier, og de fik det da også at vide ved flere lejligheder.

-Og jeg holdt stand, indtil min søde svigermor gav mig et eksemplar af 'Tre sider af samme sag' sidste sommer. Den var læst på to dage, og siden har jeg lidt af tilbagevendende behov for mere kvinde-snask.

For nogle uger siden købte jeg så to Marian Keyes-romaner på amazon; Da chick lit primært er underholdning, bestemte jeg mig for at vælge bøgerne ud fra deres omslag.
Efter grundig inspektion af de forskellige bøgers forsider, endte jeg med 'Watermelon', der var indbundet i et helt mørkegrønt omslag, med en melon på forsiden, og 'Rachel's holliday', der var mintfarvet med kirsebær. Begge eksemplarer er paperbacks.

Jeg læste 'Watermelon' først... og det gik stærkt! Når man alligevel har set 'Sex and the city' tusinde gange, kan man lige så godt gå til den beskidte, fordømte litteratur. Godt jeg har én bog mere. 
Der går nu nok lang tid inden jeg får fred til den slags syslerier igen.
For nu står den på eksamenslæsning... 

-Men som sagt; chick lit fortjener plads på kvindens bogreol. Hvem siger den er for ulødig til at stå ved siden af 'Kvinde kend din krop'?


Gør det nu bare... Jeg ved du har lyst!