Viser opslag med etiketten Husgerning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Husgerning. Vis alle opslag

onsdag den 17. august 2011

Bitte; Organizieren!

Wow, jeg har godt nok været dårlig til at vedligeholde mit bloggeri over ferien, men jeg har haft uendeligt meget at se til her i august. Først havde farmor fødselsdag, så min svigerfar. En uge efter blev jeg 24, og skulle også fejres. Min veninde blev 28 tre dage efter. Da jeg var færdig med festlighederne blev selvsamme venindes ex-mand indlagt med en hjerneblødning. Det tog energi at bakke op om hende, men det skal til!
Ind imellem alt dette er jeg startet på arbejde igen og skal indhente det forsømte. Det gælder også veninder jeg ikke har fået set over sommeren. 
- Og så har man brug for en pause... og orden omkring sig. Og det sniger sig ind på mig når jeg er allermest travl. Orden i de underligste ting. 

Det startede egentligt fredeligt nok med at jeg købte en kæmpe kurv til tæpper og puder, fordi jeg 'var så meget ovre min "bløde" periode'...

... Jeg begyndte at sætte post-it's i mine kogebøger og magasiner, så jeg hurtigt ville kunne finde det jeg lige ledte efter.

Det udartede sig dog...

Og der kom styr på mine reoler.

Ligeledes kom der orden i husstandens papirer og de blev sat i mapper.

Bare min mani hører op, så jeg ikke bliver helt væk i huskelister og ordenssans. Men så er der også styr på tropperne når seminariet starter igen d. 25.


lørdag den 18. juni 2011

Ireland, gimme me back my boyfriend

Hvis man taler fast nok, sker det man ønsker sig mest. Derfor kom min dejlige kæreste hjem fra Irland hvor han havde være med arbejdet siden onsdag. På trods af en tight læseplan, jeg er voldsomt bagud med, tog jeg ud til lufthavnen og hentede en meget træt kæreste, der havde været på pub og drikke Guiness hele natten med sine chefer. 
Da vi kom hjem tog vi en god lang lur, som er det mest beroligende at foretage sig med min kæreste i hele verden. Da vi endelig vågnede igen hen på eftermiddagen, åbnede han tasken. Han havde købt en masse lækre ting med hjem til mig.

Her er hvad han medbragte fra det store udland. To boligmagasiner: Elle Deco og Country home. Et stykke sæbe fra Avoca, med en duft af milde krydderier. Og sidst men ikke mindst Nigella Lawson's 'How to be a domestic Goddess'. denne fantastiske bog er ikke alene lækker i layoutet; den har også vundet flere priser. Glæder mig til at få set nærmere på den.

Jeg købte roser til mig selv igår fordi jeg var alene hjemme, og faktisk synes det var lidt synd for mig.
Den fine sæbe, som jeg næsten ikke nænner at bruge.

Den dejlige koge(bage)bog; en rigtig pigeforside. Smuksmuksmuk. 

onsdag den 15. juni 2011

Kitch(en)

Jeg indrømmer det med det samme. Jeg er hoppet med på retrobølgen, når det kommer til mit køkken. Jeg er vild med enkle, farverige elementer i alle materialer, det værende sig porcelæn, glas, metal og plast. Her er et lille kig ind i mine yndlingskøkkenting her om sommeren. Jeg vil ikke gå så vidt som at sige must-haves, men det er fabelagtigt i hverdagen.

Frugt; alt slags frugt er godt så snart solen danser. Alle tider på dagen, hele tiden.

Caféglas, der er tykke nok i glasset til at at kunne have både varme og kolde drikkevarer. Disse her med guldkant er rigtig fine og fra Søstrene Grene

Limefarvet glasskål fra Piet Hein. Den kan bruges til alt; småkager, slik og andre snacks.  Jeg har mange gode minder med den skål;)
Italiensk kaffe, købt i Sverige. Jeg er vild med 'rigtig' kaffe. Og kaffe skal der jo også indtages om sommeren. Gerne i form af iskaffe med en lækker sirup i.

Fine plast-kopper fra Normann. Perfekte til en tur i haven. De vejer ingenting og går ikke i stykker på samme måde som glas gør. Smart når der er børn på besøg.

Pastelfarvede isskeer, købt i Notre Dame. Ikke kun flotte, men også PÆNE. Okay, indrømmet de er ikke vildt praktiske. Jeg tør ikke bruge dem i varme drikke, og så meget is spiser jeg altså heller ikke. Men de er flotte og giver godt humør.

Citrusfrugter. De opfrisker i vand, smager fremragende på salat og dufter fantastisk.

Og så den bedste; Jeg elsker de klassiske smoothies med bær, ingefær, soyamælk og måske lidt mynthe. Men jeg har altså brug for nogle gode ideer for ikke at blive træt af det. Og Suveræne Smoothies har virkelig mange gode ideer; men også nogle få ret underlige. Hvad siger du f.eks. til en 'Bernaise-steak'-smoothie? Jeg ville seriøst gerne vide, om der nogensinde er nogen der har lavet den...


mandag den 13. juni 2011

It's just another day

Morgenmaden er i dag leveret af kæresten og dennes vaffeljern. Han vågner altid meget tidligere end mig, hvilket ofte giver ham lejlighed til at forkæle mig. I morges altså med dejlige, sprøde og søde vafler med friske jordbær. Wow, hvor jeg har været heldig med ham. Og vafler behøver jo ikke være usunde; selvom disse nok ikke ligefrem var kalorielette:)


Jeg har her omringet mig med mine key-items: min kalender fra Moleskin, penalhus fra Pico, min Samsung klap-oister og kærestens Mac. Disse ting følger mig alle steder; også når jeg skal arbejde i morgen. Jeg mangler en taske til alle mine pakkenelliker. Alle de jeg har har jeg slidt totalt op.


Her til aften, igen med en lille hyggestund. Ellers har dagen stået på eksamenslæsning, tøjvask og des lign. Som den skarpe observator jeg er, har jeg opdaget, at British Elle og ditto Vogue har et meget simulært indhold denne måned. Now, don't get me wrong; Selvfølgelig er de to blade ikke sammenlignelige - Langt fra - Men de er begge igang med temaer om skilsmisse. Mærkeligt. Jeg har læst artiklen i Vogue; jeg er ikke kommet mig over den grusomhed der beskrives heri til at gå videre til den i Elle endnu. 

Jeg må indrømme, at jeg faktisk købte Elle mens jeg ventede på at Vogue skulle ankomme på adressen, og at jeg nu føler, at jeg er Vogue utro, hvis jeg læser artikler i Elle. Jeg kommer nok over det, når Vogue kigger væk.






søndag den 15. maj 2011

Søndag med husgerning, 2. lektion

Når jeg laver mad, har jeg vænnet mig til, at kyllingebryst ikke egentligt er kød; Det er en senefri, glat klump, som man kan slice op og anvende til salat-topping eller stege på panden med krydderblanding.
Der er ikke meget rigtig kylling tilbage.

Derfor trængte jeg til at genopfriske mit bekendskab med det fjerdede kræ. Jeg sendte F i byen efter overlår, som jeg marinerede med en dressing bestående af olivenolie, spansk vineddike, honning, rosmarin (!), paprika, hvidløg, salt og peber.





Det var lige det jeg havde brug for. Marinaden gjorde, at skindet blev sprødt og kødet tog rigtig godt smag.


Mmm... Lige så kyllingerne kaglede

Søndag med husgerning, 1. lektion

Jeg hapsede lige nogle rababerstilke med hjem fra svigerhaven i går. Jeg tænkte det ville være hyggeligt at være lidt produktiv inden eksamen går løs igen i morgen. 


Det blev til fire flotte glas; Som krydder har jeg brugt vaniljestænger og nelliker.

Jeg var rystende tæt på at komme rosmarin i. Jeg tror også det ville have været godt, hvis det havde været chutney.




Jeg brugte, som så mange gange før, Camilla Plums opskrift på syltetøjet. Jeg er vild med hendes 'laissezfaire' holdning til madlavning. Mad skal behandles så lidt og så naturligt som muligt, således at varen bevarer sin særegenhed. for at se opskriften fra Fru Plum, kan du klikke her