lørdag den 21. maj 2011

Lørdag med citrusmarmelade og familiefødselsdag

Dagen i dag startede tidligt med indkøb til den ultimative overskudsfødselsdagsgave; hjemmelavet marmelade. Jeg ville lave to slags, een med citron og een med appelsin. Det er verdens nemmeste og klart bedste citrusmarmelade man får ud af denne opskrift.

  • Udvælg citrusfruger efter egen smag (citron, appelsin, blodappelsin, grape osv.). Det eneste der er vigtigt er, at de er økologiske, da skrællen også bruges. 
  • Frugterne koges i vand i en time, til de er møre. Herefter skal de púreres; jeg bruger min blender. 
  • Herefter tilsættes de sukker efter smag. Er man i tvivl, kan man komme sukker i der svarer i vægt til citruserne.
  • Herefter hældes den varme marmelade på glas renset i atamon (bakteriedræbende, forlænger holdbarheden). Når man har fyldt glassene halvt op, kan man tilføje krydder. Her vil jeg anbefale en hel kanelstang, hele vanillestænger, nelliker, stjerneanis, hvorefter glasset fyldes op efter ønske.
  • Lad glassene køle inden de kommes på køl.
Mine udvalgte frugter; Mmmm... allerede nu dufter de fantastisk. Jeg har lavet en omgang med ren citron og én med appelsin. De kan sagtens blandes efter ønske.

Krydderier. Jeg har en idé om at stjerneanis vil smage genialt i citronmarmelade. Ellers har jeg brugt vanillestænger, nelliker og kanelstænger.

De færdige glas med citron. Uhm, det er blevet rigtig lækkert! fødselaren blev rigtig glad; han fik det samme sidste år:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du om dette indlæg?